Samfundsøkonomi


Samfundsøkonomi og Diabetes

Vi har valgt at gå ind og kigge på det økonomiske aspekt i samfundet i forhold til diabetes. Det har vi for at se, om følgesygdommene i forhold til diabetes på sigt kan være en stor økonomisk belastning for det danske samfund.  

Her har et indbefattende nyt dansk studie (”Diabetes Impact Study er gennemført for Diabetesforeningen af Applied Economis and Health Research, ApEHR i samarbejde med SDU.(1)”) regnet på de økonomiske konsekvenser indenfor sundhed og samfundet i forhold til diabetes i Danmark. Dette studie er offentliggjort den 20/10 2015, og er kommet frem til, at Danmarks årlige udgifter på diabetes er på 31.8 milliarder kroner, som følge af den voksende diabetesepidemi, og her er følgesygdomme for diabetikere en meget stor post i den samlede økonomi.
Så som Retinopati og amputationer, som invaliderer den enkelte.
Hele 25 % af patienter med diabetes har komplicerede følgesygdomme, og er på næsten 60 % af de samlede udgifter på 31.8 milliarder kroner.
Studiet viser også, at antallet af diabetikere i Danmark i år 2015 er på ca. 380.000, og i 2025 vil det tal være vokset til hele 650.000 mennesker med diabetes, dvs. at det kommer til at koste samfundet omkring 60 milliarder kroner om året.(1)

”Det er fantastisk, at vi har fået det her studie, så vi nu har mere substantiel viden om diabetesudfordringen. Men tallene er også bekymrende. Det ryster mig faktisk, at hver fjerde diabetespatient har komplicerede følgesygdomme. Det sænker den enkeltes livskvalitet og er enormt dyrt for samfundet.”(1)– Henrik Nedergård (Diabetesforeningens administrerende direktør)

Henrik Nedergaard kræver derfor den nationale handleplan for diabetes fra år 2003 efterset, da han mener, at handleplanen skal fokusere noget mere på, styrkelsen af almen praksis og styrkelsen af patientuddannelse, dvs. patienterne skal klædes noget bedre på.(1)


Komplikationsudvikling:





Hvis vi kigger på den ovenstående statistik(1), som omfatter komplikationsudvikling, kan vi se, at udgiften per patient er faldende. Fra år 2000 til år 2011 kan man se, at de moderate komplikationer er faldet fra 8,5 til ca. 5. De svære komplikationer er faldet fra 5,5 i år 2000 til 3 i år 2011. Dette er en meget positiv udvikling idet, at komplicerede følgesygdomme er på næsten 60 % af de samlede udgifter på 31.8 milliarder kroner. Disse tal er faldet, fordi man er blevet bedre til at forebygge følgesygdommene, og denne vej skal vi fortsætte nedad, da der vil blive markant stigende tillægsomkostninger ved øget komplikationsbelastning.(1)


Antal patienter fordelt på komplikationsgrupper:



Den ovenstående statistik(1) viser, antal patienter fordelt på komplikationsgrupper. Hvis vi kigger på alle kurvene, kan man se en stigning på dem alle. Der bliver både flere diabetikere med ingen komplikationer og der bliver flere med moderate komplikationer og svære komplikationer. Dette er ikke fordi, at man er blevet mindre god til at forebygge følgesygdommene, men fordi at studiet viser, at tallet af diabetikere i Danmark i 2015, vil blive fordoblet. Dette betyder, at der i år 2015 er 380.000 med diabetes, og i 2025 vil det tal så være vokset til 650.000 mennesker med diabetes. (1)




Samlede diabetesrelaterede tillægsomkostninger Danmark år 2011:


Den ovenstående statistik(1) omhandler de samlede diabetesrelaterede tillægsomkostninger i Danmark i år 2011. Hvis vi kigger på de forskellige tillægsomkostninger er det tydeligt at se, at den største post er produktivitetstab, som er på 13.2 milliarder kroner. Produktivitetstab dækker over diabetespatienter, som har mere sygefravær, højere arbejdsløshed, og som forlader arbejdsmarkedet hurtigere og dør tidligere end normalt.


Den næste største post er plejesektoren, den er på 6.4 milliarder kroner. Posten med sundhedsudgifter er på 5.5 milliarder kroner, mens medicinudgifterne er på 1.1 milliard kroner, og er en mindre post i det store diabetesregnskab.(1)

Ud fra det nye studie og statistikkerne vil diabetiske følgesygdomme være en stor økonomisk udgift for det danske samfund. Dette er ikke fordi, at man er blevet mindre god til at forebygge følgesygdommene, tværtimod er man blevet bedre. Men fordi studiet viser, at tallet af diabetikere i Danmark i år 2015 vil blive fordoblet i år 2025, hvilket betyder, at det også vil koste samfundet dobbelt så meget.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar