Senkomplikationer

Sendiabetiske komplikationer er en overordnet betegnelse for en række følgesygdomme, som kan ramme folk med diabetes efter længere tids sygdom. Især diabetikere med et dårligt reguleret blodglukose er i risikogruppen for at udvikle en eller flere af disse sygdomme. De sendiabetiske komplikationer har alle sit udspring i blodkarrelaterede ændringer forårsaget af et forhøjet blodglukose. Diabetikere med dårligt reguleret blodglukose er især i risikogruppen for at udvikle karrelaterede følgesygdomme, da den øgede mængde glukose i blodet fremskynder kardegeneration. Aterosklerose er til en hvis grad en naturlig del af aldringsprocessen, men på grund af diabetikerens manglende evne til at producerer insulin naturligt, vil en dårligt regulere blodglukose fremskynde denne process.
Dette sker på baggrund af en større nedbrydning af kroppens fedtdepoter, og dermed større frigivelse af LDL-kolesterol, samt en mere aggressiv aflejring af LDL-kolesterol i blodkarrenes bindevæv. Herudover nedsættes HDL-kolesterolets evne til at fjerne det aflejrede LDL-kolesterol igen.

I forhold til karændringer, taler man om makro- og mikroangiopati. Markroangipati er en betegnelse for karændringer i de store blodkar, som kan føre til sygdomme så som ateroskelrose, apoplexi, angina pectoris og claudicatio intermittens. Mikroangipati er en betegnelse for karændringer i kroppens små blodkar, og er udgangspunkt for de mest kendte og karakteristiske diabetiske senkomplikationer.

Diabetisk nefropati er en mikroangiopatisk sygdom, hvor der er sket ændringer i glomeruluskapillærernes vægge, og dermed gør det muligt for blodproteiner, såsom albumin, at passerer fra blodet over i urinen. Man tester derfor efter et forhøjet albumin-niveau i urinen ved mistanke om nefropati. Ca. 30% af folk med type 1 diabetes vil udvikle diabetisk nefropati efter en årrække på 10 - 20 år med sygdommen, og kan i værste tilfælde ende med aftagende nyrefunktion og nyresvigt.

Under mikroangiopatiske sygdomme finder man også diabetisk neuropati. På grund af en manglende blodcirkulation omkring nerverne, forårsaget af forsnævringer i de små blodkar, vil der med tiden ses myelin- og nervedegeneration i både det perifere- og autonome nervesystem.
Skader på det autonome nervesystem kan komme til udtryk ved impotens, ortostatisk hypertension og urinretension. Skader på det perifere nervesystem kan føre til smerter, lammelser og føleforstyrrelser.

Også øjnene kan tage skade af vedvarende eller sporadisk hyperglykæmi. Diabetisk retinopati forekommer ved karforandringer og iskæmi i de små blodkar i øjet. Dette får øjet til at danne nye blodkar, som blandt andet kan vokse ind i retina, og give uklart og sløret syn. I værste tilfælde kan det føre til blindhed. (27)

Diabetiske fodsår er en kendt konsekvens af en dysreguleret blodglukose. Der er tale om to typer diabetiske fodsår, det 
neuropatiske og det iskæmiske. Neuropatiske fodsår opstår på grund af en degeneration af fodens nerver, som fører til blandt andet nedsat følesans. Dette fører til at personen reelt ikke kan mærke fejlstillinger af foden som belaster vævet eller begyndende sår, og små sår og vedvarende tryk kan derfor hurtigt udvikle sig til deciderede fodsår.

Ved iskæmiske fodsår er der en manglende blodgennemstrømning på grund af arteriosklerotisk sygdom, som med tiden vil fører til vævsdød, da cellerne ikke kan få tilstrækkeligt ilt og næring. Dette vil til sidst medføre fodsår. (28) Disse sygdomme er specielt komplekse. Der kan være årtier mellem handling og konsekvens da dårligt reguleret blodglukose først kommer til udtryk som f.eks. nefropati 10 - 20 år efter. Disse følgesygdomme kan virke meget konfuse for den unge diabetiker, da det kan være svært forstå alvoren ved de symptomer der kan komme på længere sigt.